EnglishØkonomisk og miljøvenlig kløvergræs på store kvægbrugOrgGrass 2007-2010
Mens en stor del af den økologiske mælk tidligere blev produceret på små alsidige brug, er det i stigende omfang store bedrifter med mange køer, som præger billedet. De økologiske principper om stabile og harmoniske driftssystemer er ikke nødvendigvis i konflikt med udviklingen mod større brug, men der findes dog en betydelig risiko for, at elementer heraf tilsidesættes. For at være et reelt alternativ til den konventionelle produktion er det nødvendigt, at produktionen på store økologiske bedrifter er miljømæssig attraktiv og i overensstemmelse med de økologiske principper.
En grundlæggende hypotese i dette projekt er, at integriteten i den økologiske produktion kan bevares på de store kvægbrug. Et centralt element i denne problemstilling er afgræsningsmarkerne. Kløvergræsmarker er essentielle for dyrevelfærd og foderforsyning samt for jordens frugtbarhed på økologiske kvægbedrifter. Andelen af kløvergræs i økologiske kvægsædskifter er stigende, og kombineret med forøgelsen af bedrifternes størrelse fører det til stor hyppighed af græsmarker tæt på gården. Årsagen er, at afgræsning af hele sædskiftet bliver uhensigtsmæssigt pga. store afstande til malkefaciliteter. Denne udvikling har konsekvenser på en række områder: akkumulering og tab af næringsstoffer, produktivitetstab og mindsket kvalitet i længerevarende kløvergræsmarker samt øgede problemer med etablering af hvidkløver. Imidlertid kan den længere varighed af græsmarkerne også give mulighed for at kontrollere næringsstofstabene pga. mindre hyppig omlægning af græsmarkerne. Projektet består af 6 delprojekter (se menu) Se videoklip om måling af næringsstof-udvaskning Se billedeserie om måling af næringsstof-udvaskningSe billedeserie om måling af næringsstof-udvaskning Se Videoklip fra afgræsningsforsøg Projektleder Seniorforsker Jørgen Eriksen |
||